fbpx
Ring til os!Telefon 98 11 76 16
Ma - To kl. 7.30 - 17.30
Fredag kl. 7.30 - 15.30

 

Operative indgreb

Vi udfører på klinikken mange typer operationer. Faktisk alt der kan udføres uden hospitalsindlæggelse. Dette er muligt, da vi har specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi tilknyttet klinikken.

Af operative indgreb tilbyder vi bl.a.:

  • Fjernelse af visdomstænder
  • Fjernelse af betændelses-cyster omkring tandroden
  • Fjernelse af andre eventuelle problem tænder

Visdomstænder
Ca 25% af alle visdomstænder skal fjernes. Vi anbefaler kun at få dem fjernet, hvis de kan skade tænderne foran, forstyrrer bidet eller er meget vanskelige at renholde. 

Røntgen inden fjernelse
Nogle gange kan visdomstanden fjernes ved en helt ukompliceret tandudtrækning.
Andre gange, når visdomstanden ikke er brudt helt frem, skal den opereres ud.
Det afhænger af, hvordan den er placeret, og af hvordan tandens rødder er udformet.
Det er derfor altid nødvendigt at tage et røntgenbillede af tanden før, det kan vurderes, hvor nem den er at fjerne.


Her ses specialtandlæge, Martin Dahl, der er ekspert i at fjerne
visdomstænder.

Operation af visdomstand
Det lyder farligt, og der går mange skrækhistorier om visdomstænder.
Men vi sikrer, at du ikke skal udsættes for en værre oplevelse end nødvendigt ved at lade vore tandlæger operere de ukomplicerede visdomstænder.
Specialtandlægen tager sig af de mere vanskelige.

Grundig bedøvelse og god tid
Du vil - uanset hvem der operer dig - opleve, at vi er hensynsfulde, at der er god tid, og at vi arbejder top-sterilt. Du bliver grundigt bedøvet og får instruktion samt smertestillende midler.

Opfølgning og kontrol
Vi kontakter dig så vidt muligt dagen efter for at følge op på, hvordan det går.
En uge efter kommer du igen og får de sting fjernet, der næsten altid er blevet syet efter operationen.

Hvordan?
Generelt for alle operative indgreb er, at de foregår i lokalbedøvelse i en almindelig tandlægestol, medmindre andet aftales. Det er vigtigt, at du spiser og drikker normale mængder både inden og efter operationen.

Mulighed for afslappende medicin og musik
Er du nervøs for at blive opereret, har du mulighed for at få noget afslappende medicin inden behandlingen, ligesom du har mulighed for at høre musik under behandlingen. Vælger du at få afslappende medicin inden behandlingen, skal du møde 30 min før for at få medicinen. Desuden skal du være klar over, at du vil være uklar i hovedet og må ikke køre bil resten af dagen, hvorfor det vil være en fordel med en voksen ledsager.

Heling 
Efter operationen vil der være nogen sting i tandkødet til at holde det på plads, imens det heler. Tandkødet og tænderne vil være ømme, og der vil oftest forekomme hævelse. Stingene skal fjernes, men ømheden og hævelsen fortager sig af sig selv.

Sådan forholder du dig efter operationen
Samme dag som operationen bør du undgå fysisk anstrengelse, rygning og i øvrigt holde dig til kold og flydende kost. Det er ikke unormalt at være meget træt efter en operation. Afhængigt af operationstype og forløb vil du få udleveret en recept og/eller chlorhexidin. Benyt det udleverede, som anbefalet, for at opnå det bedste resultat.

 
Vil du vide mere? Så kontakt os uforpligtende på 98117616 eller på mail.