fbpx
Ring til os!Telefon 98 11 76 16
Mandag - torsdag: 7
.30 - 17.00
Fredag: 7.30 - 15.00

 

Bidhævning og æstetisk forvandling hos Ulla

Bidhævning og æstetisk forvandling hos Ulla

Fra slid, hovedpine og manglende tand til et balanceret og harmonisk smil

Ulla kom til os med et ønske om at forbedre både funktion og udseende af sine tænder. Hun havde gennem længere tid haft et sunket bid og markant tandslid, som ikke blot påvirkede hendes smil - men også gav tilbagevendende hovedpine.

Før vi påbegyndte selve behandlingen, gennemgik vi et grundigt forløb med konsultationer, registreringer og analyse af hendes bid. Sammen talte vi om hendes ønsker, muligheder og forventede resultater. På den måde blev behandlingsplanen skræddersyet, så den både tog hensyn til funktion, æstetik og Ulla's langsigtede ønsker. 

Behandlingen begyndte med en nænsom tandblegning, for at skabe en lys og ensartet grundfarve, efter Ullas ønske.

Herefter blev biddet genoprettet. Med direkte plast byggede vi hendes tænder op i højden og genskabte et mere balanceret sammenbid. Kort efter kunne Ulla mærke, at hendes hovedpine forsvandt - et tegn på, at overkæbe og underkæbe igen arbejdede i symmetri. 

For at fuldende smilet fik Ulla porcelænsfacader på de forreste tænder, hvilket skabte et naturligt smukt, ensartet udtryk.

Undervejs i Ulla's helhedsbehandling fik hun, ved kæbekirurgisk afdeling på Aalborg sygehus, indsat et implantat, hvor hun tidligere manglede en tand. I samarbejde mellem tandlæge Charlotte Nyby og tandtekniker Karsten Mortensen blev der efterfølgende lavet og påsat et smuk implantatkrone på implantatet. 

Resultatet er et smil, der både ser naturligt ud og føles godt
Biddet er nu stabilt, hovedpinen er væk, og Ulla kan nu smile og tygge uden gener. En behandling, der både har genskabt komfort i hverdagen og givet et naturligt smukt smil.

Smil for livet, naturligvis!

 

Du kan læse mere om bidhævning her, blegning her, implantater her og facader her.

Bidhævning og æstetisk forvandling hos Ulla

Fakta om helhedsplan, dialog & rådgivning

  • Sikrer dig fokus på større helhed
  • Giver dig større indsigt og bedre beslutningsgrundlag
  • Kan forebygge nye tandproblemer

Helhedshensyn fastholdes i en helhedplan, som bliver til gennem vores fælles dialog om dine tænders tilstand og dine ønsker. Mere om vores rådgivning & dialog.

Vi starter altid med at lærer dine tænder at kende, når du kommer hos os første gang.

 
 
Vil du vide mere? Så kontakt os uforpligtende på 98117616 eller på mail.