Ring til os!Telefon 98 11 76 16
Ma - To kl. 7.30 - 17:30
Fredag kl. 7.30 - 15:30

 

Billige kroner, hurtige kroner, stærke kroner

Vi mener at ingen kroner er det bedste for dig og dine tænder

Hvorfor? Fordi intet slår din naturlige tand, det naturlige tandvæv og tandkød. Derfor handler det om løbende, at holde dine tænder i top stand.

Mange års undersøgelser viser, at intet slår forebyggelse. Derfor sætter vi god tid af til undersøgelse, forebyggende behandling og dialog gennemgang af dine tænder.

Hvordan ser tandsættet ud? Kan det holde hele livet? Hvad kan du selv gøre? Hvad kan vi gøre? Vi tænker langt og helhedsorienteret. Det er en udfordring, at bevare det naturlige tandsæt hele livet. Undersøgelser på 10- 15 minutter kan ikke imødekomme dette. Husk selv at tænke over det når du vælger og bedømmer din tandlæge. Vi måler os på, at vi ikke har mange akutte patienter i venteværelset.

Går du her har vi sikret dig, at du ikke hele tiden står med knækkede og brækkede tænder.

Emaljen kan blive slidt og træt

Har man sine tænder hele livet kan emaljen blive slidt og træt. Feldtspat facader er en helt unik behandling med en speciel teknik hvor kun ca. 0.2 mm af emaljen fjernes. Teknikeren fremstiller meget tynde porcelænsfacader i hånden der ser helt naturlige ud og på ingen måde skader den naturlige tand. En behandling udført her i mere end 20 år.

 

 

Fordele ved feldtspat facader

Tanden tager ikke skade, det gør ikke ondt, det kræver ingen bedøvelse, derud over kan facaderne repareres og laves igen. I modsætning til den gammeldags fuldkrone skal der ikke fjernes nær så meget tand. Men det kræver kendskab til bidfunktion, da biddet skal være i balance for, at tænderne holder længe.

Det er nok den smukkeste erstatning af slidt emalje der findes og det ser ikke kunstigt ud men naturligt smukt. Biologisk opfører det sig meget tæt på på naturlig emalje og det betyder meget for din bidfunktion.

Mange reklamerer med stærke kroner, men sætter man et alt for hårdt materiale ind i munden giver det nemt ubalance i biddet. Ligesom hvis man har fire forskellig type dæk på bilen. Det samme gælder for kindtænder – det gælder om, at holde dem intakte eller erstatte med plast, hvor der slidses så der aldrig bliver brug for kroner.

Skrevet af Cheftandlæge - Charlotte Nyby, fagligchef.

Vil du vide mere? Så kontakt os uforpligtende på 98117616 eller på mail.