|
||||||||||||
|
Laila ringede til Aalborg Tandplejeteam med et akut problem: Hun havde knækket den ene fortand, men var ikke glad for at komme til tandlæge pga. tandlægeskræk.
Faktisk havde Laila på 51 år ikke sat sig i en tandlægestol i 15 år, før den knækkede fortand altså gjorde at Laila tænkte ”Nu skal det være!”.
Porcelænskrone gjorde forskellen
En knækket fortand er ikke sjovt at gå rundt med. Så første punkt var naturligvis at få lavet fortanden hel igen. I Lailas tilfælde betød det, at der skulle laves en porcelænskrone - dvs. en kunstig tand, som blev nøje opbygget af vores dygtige tekniker. Både form og farve skulle passe harmonisk ind med de øvrige tænder. Men vi var også nød til at tage en mere langsigtet snak med Laila...
Helhed er afgørende for et flot slutresultat
En vigtig grundfilosofi ved Aalborg Tandplejeteam er, at vi både tænker i funktion og helhed. Resultatet af en tandbehandling skal være en glæde for både patient og tandlæge. Det er ikke nok "bare" at reparere en skade som Laila's. Den nye tand vil i sagens natur være ny, uden slid og mørke misfarvninger og det vil ofte give stor kontrast ved et tandsæt som Laila's, hvor tænderne netop er slidte og med misfarvninger.
Tandlægeskræk skulle afhjælpes
Derfor talte vi med Laila om de forskellige muligheder, som vi kunne anbefale hende. Hun var interesseret i at få ordnet sine tænder og opnå et smil, som hun i sit daglige arbejde som hjemmehjælper kunne nyde godt af. Men den gamle tandlægeskræk skulle afhjælpes, for den lå og ulmede.
Fakta om helhedssyn, dialog & rådgivning Helhedssyn fastholdes i en helhedsplan, som bliver til gennem vores fælles dialog om dine tænders tilstand og dine ønsker. Mere om vores rådgivning & dialog.
|
En ting af gangen
Derfor kom vi i fælleskab frem til, at det ville være en god idé for Laila kun at få lavet én ting ad gangen, når hun havde en tid hos os, så vi stille og roligt kunne forvandle tænderne til det bedre. Det var nok til at afhjælpe tandlægeskrækken i Laila's tilfælde.
Naturens glød tilbage med plast og porcelænsfacade
Store gamle sølvplomper har en tendens til at få tænder til at knække, så her kan skift til plastfyldninger være en tandbevarende og fornuftig langtids-investering. Plasts fordele ift. det kosmetiske er åbenlyse og giver tænderne deres naturlige lyse glød tilbage. Nabofortanden fik en særlig opmærksomhed og blev gjort smuk med en meget blid metode, hvor man sliber en anelse af tandens front for dernæst at påføre en tynd, fin porcelænsfacade. Herved fremstår de 2 fortænder med samme ensartethed, den med porcelænsfacade, den anden med porcelænskrone.
Skånsom tandblegning
Til slut var det den skånsomme tandblegning, der gjorde at vi opnåede et naturligt smil, der virkelig gjorde den sidste detalje for at Laila. Hun har i dag et harmonisk, sundt og flot smil, som hun nu, takket være god håndtering af sin tandlægeskræk, får tjekket hvert halve år – helt frivilligt!
Se dét er en solskinshistorie for os som tandlæger.
| Før og efter-billeder af Laila, 51 år | ||||
![]() Før: Laila's knækkede tand og slidte tandsæt. ![]() Midlertidig opbygning i plast gav Laila et godt billede af det færdige resultat. |
|
|
|
![]() Laila fik et harmonisk og naturligt smil, der klæder hende som person. |
For mange patientienter er det afgørende at de får overblik over hvordan det står til med deres tænder.
Samt mindst lige så vigtigt at de fremadrettet, får valgmuligheder så de kan pleje tænderne og forebygge problemer, siger cheftandlæge og specialist i helhedsbehandling, Charlotte Nyby.
Det er vigtigt at kende sine tænder og sine behov - og vide hvad der kommer.
.
Helhedsplan - noget for dig?
Det er aldrig for sent at få gjort noget ved tænderne. Hvis det er noget du overvejer, så lad os mødes på klinikken til en snak om tænder og helhed.
Husk at nævne at det vedrører Helhedsplan.
Mere om helhedsbehandlinger
Vil du vide med om helhedsbehandlinger og tankegangen bag, så læs mere på
Newholisticdentistry.com (dansk version).
Se alle historier og erfaringer med helhedsbehandlinger, kosmetisk tandpleje og kosmetisk tandretning
Aalborg Tandplejeteam
|
| Udarbejdet af Abilitor |